top of page

Klar, parat, start - sejlåret er i gang

  • Forfatters billede: Charlotte Backmann
    Charlotte Backmann
  • 20. apr. 2020
  • 2 min læsning

Torsdag i sidste uge fik vi endelig båden i vandet igen. Det har været lidt hårdt med alle de solskinsweekender uden planer - og uden en båd i vandet. Men nu er hun tilbage i sit rette element:-) Lørdag brugte vi på at gøre hende helt klar, så vi kan tage små svipture når det lige passer os. Det var første gang vi satte sejl på uden svigerfar, men det lykkedes. Der skulle også gøres lidt rent nede ombord. Der har været lidt indsivning af vand fra et af vinduerne, så det skulle lige strammes op. Ellers skulle der bare luftes rigtigt godt ud. Søndag var Morten lige ombord med højtryksrenseren, så båden nu er helt klar - heldigvis kom vores nabo først tilbage omkring frokosttid, så han ikke fik al snavs over på sin båd. Og endelig var vi klar til årets første sviptur i solskin og kølig blæst.

Vi sejlede bare en lille tur ud af Kolding Nordhavn og ud forbi Koldingfjord Hotel og tilbage igen. Vi havde modvind ud, så det var for motor. Fik også lige tjekket forsejlet, men vi krængede ret meget, så ungerne væltede rundt! Retur-turen var dejligt. Storsejlet sørgede for vi kom tilbage i havnen igen. Alva og jeg sad i stævnen og nød solen og legede håndlege (ting hun lærer på TikTok) - virkelig hyggeligt.

Vi er spændte på hvordan det bliver i havnene til sommer - om der bliver åbnet for bad, toiletter osv. Vi har ikke bad ombord, men vi har håndbruser på toilettet og vi kan stå på badeplatformen hvor vi også kan få en håndbruser ud. Men det er jo ikke helt det samme som et varmt brusebad. Heldigvis har vi holding tank, så vi kan komme på toilettet.

Vi har talt om at tage til det sydsjællandske i år. Vi har aldrig sejlet dertil tidligere, men har hørt så meget godt om det og om de børnevenlige havne.






Comentarios


Ya no es posible comentar esta entrada. Contacta al propietario del sitio para obtener más información.
Udsigten på Anholt
Om os

Vi er en familie på fire. Vores to børn har sejlet med siden de var helt små på vores fantastiske sejlbåd Anna (Maxi 999). Da vores datter var lille boede vi i Roskilde og sejlede rundt i Roskilde- og Isefjordene.  Da vores datter fyldte fem og sønnike for længst havde hilst på, flyttede vi til Kolding hvor vi også bor nu. De sidste tre år har vi sejlet rundt i det sydfynske og en tur helt nordpå til Anholt. Sidste sommer tog vi i sommerferien en afstikker til det nordlige Tyskland (Slien) inden vi igen tilbragte nogle uger i det sydfynske. I år tager vi på sommerferie i det sydsjællandske - gennem det sydfynske frem og tilbage. Typisk sejler vi maks. 4-5 timer om dagen og er nogle dage i de forskellige havne.

 

IMG_2373
IMG_2375
IMG_7230
IMG_2734
IMG_2735
116289239_315739116137329_86604801978995
116430471_297416894917676_61385667428786
116713038_2659471967674868_8569098587721
116345765_330581645004176_19627188256318
109799801_585621985459043_66372732514735
110237930_598566917469432_78814916297737
116253704_694831927769197_76556028227868
Stille morgen ombord
IMG_1543
Vi vi så gerne vide, hvad du tænker
Bedøm osTemmelig dårligtIkke så godtGodtMeget godtFantastiskBedøm os

Tak for beskeden.

© 2019 by Børn Ombord

  • White Facebook Icon
bottom of page