top of page

Drejø Havn (Besøgt sommeren 2022)

Drejø har altid været en af vores yndlingsøer i det sydfynske, men vi blev så kede af at se hvad der er sket på øen siden Corona! Gl. Elmegaard er lukket og det var så trist at se den smukke have stå helt faldefærdigt tilbage :-(

Her er dog stadig en lille købmand hvor man kan finde alt muligt man lige står og mangler.

På havnen kan man leje cykler for der er godt en kilometer til byen hvor købmand, kro og café er. Vi lejede i 2017 en ladcykel hvor børnene kunne sidde i. Vi fandt så ud af, at det var til købmandsvarer og ikke til børn:-D Her er også flere hyggelige gårdbutikker/garagesalg - skøn ø!

Havnen

IMG_5939.JPG

Legeplads

Så fik vi prøvet den helt nye og fine motions- og legeplads på pladsen ved lystbådehavnen (fra 2018). Den var meget god siger Alva, og Leo synes denne legeplads er bedre end den på Skarø.

Der er også tømmerflåde man kan hive sig frem og tilbage på. Og så er det altid muligt at krabbefiske.

IMG_5944.JPG

Indkøb og transport

Drejø Købmand har alt hvad du står og mangler og har åbent fra 8.00-18.00 alle dage i sommermånederne. Hvis du ikke selv vil gå rundt og finde dine varer kan købmanden pakke det for dig, hvis du bestiller det på forhånd. 

Drejø1.jpg

Spisesteder

Her er kro og café.

 

Billedet her er fra Gl. Elmegaard hvor vi har været flere gange - simpelthen fordi det er som at rejse tilbage i tiden og er totalt hyggeligt.

 

Update sommeren 2022: Gl. Elmegaard er lukket og haven står helt faldefærdigt hen desværre. Der er stadig åbent for selskaber og de tilbyder også rundvisning på øen med traktor og vogn ved Lars Milling.

IMG_5937.JPG

Bad-, toilet- og andre faciliteter

Havneprisen er 'all inclusive'. Det vil sige el, vand, toilet/brus, Wifi, køkkenfaciliteter og grillplads. Man skal dog stadig bruge koden fra havneafgiftsbilletten.

IMG_5934.JPG

Priser på havnen

Både under 9 m: 220 kr

Både 9 til 12 m: 250 kr

Både 12 til 15 m: 270 kr

Både 15 til 20 m: 320 kr

Både over 20 m: 470-1085 kr

Alt er inkluderet i prisen - også vask og tørretumbler!

IMG_5945.JPG

Seværdigheder i området

Naturen i centrum på Drejø. Og Drejø Gl. Havn (på billedet) er super hyggelig til en lille picnic-tur.

Desuden kan der bestilles en traktorrundvisning på øen hos Lars Milling.

 

Igen, Gl. Elmegaard eksisterer ikke lige pt. for andet en selskaber. Besøg Gl. Elmegaard hvor der er et fint lille museum og så er der lækre kager i den tilhørende café.

Udsigten på Anholt
Om os

Vi er en familie på fire. Vores to børn har sejlet med siden de var helt små på vores fantastiske sejlbåd Anna (Maxi 999). Da vores datter var lille boede vi i Roskilde og sejlede rundt i Roskilde- og Isefjordene.  Da vores datter fyldte fem og sønnike for længst havde hilst på, flyttede vi til Kolding hvor vi også bor nu. De sidste tre år har vi sejlet rundt i det sydfynske og en tur helt nordpå til Anholt. Sidste sommer tog vi i sommerferien en afstikker til det nordlige Tyskland (Slien) inden vi igen tilbragte nogle uger i det sydfynske. I år tager vi på sommerferie i det sydsjællandske - gennem det sydfynske frem og tilbage. Typisk sejler vi maks. 4-5 timer om dagen og er nogle dage i de forskellige havne.

 

IMG_2373
IMG_2375
IMG_7230
IMG_2734
IMG_2735
116289239_315739116137329_86604801978995
116430471_297416894917676_61385667428786
116713038_2659471967674868_8569098587721
116345765_330581645004176_19627188256318
109799801_585621985459043_66372732514735
110237930_598566917469432_78814916297737
116253704_694831927769197_76556028227868
Stille morgen ombord
IMG_1543
Vi vi så gerne vide, hvad du tænker
Bedøm osTemmelig dårligtIkke så godtGodtMeget godtFantastiskBedøm os

Tak for beskeden.

© 2019 by Børn Ombord

  • White Facebook Icon
bottom of page