Bogense Havn (besøgt sommeren 2022)
Bogense Havn er rigtig fin og har plads til 700 lystsejlere. Havnen ligger meget tæt på byen og der er en fin sandstrand lige ved.
Selve Bogense har en del butikker, indkøbsmuligheder og restauranter.
Havnen

Legeplads
Her er en fin legeplads og fitnessmaskiner lige ved siden af, så både børn og forældre kan få rørt sig. Desuden er der en flydefærge man kan trække sig frem og tilbage på - på lavt vand.
Der er også rigtig gode krabbefiskebroer og en krabbevæddeløbsbane - og det er altid et hit hos vores børn:-)

Indkøb og transport
Det er muligt at leje cykler på havnen, men der er ikke langt op i byen. Og byen har stort set alle slags butikker og indkøbsmuligheder.

Spisesteder
Her er både spisesteder og isbutikker på havnen. Der var ved at åbne en ny restaurant da vi var der (maj 2020), så den er nok klar til sommerferien.
Her er virkelig mange og fine borde-/bænkesæt ved broerne. Desuden er der en hytte med tag man kan grille i.

Bad-, toilet- og andre faciliteter
Her er virkelig lækre badefaciliteter. Det koster 6 kr. for 3 min og der betales med havnekort.
Der er Wifi men fungerer bedst tæt på land.

Priser på havnen
Både under 10 m: 170 kr
Både 10 til 15 m: 190 kr
Både over 15 m: 300 kr
Bad betales med kort som skal købes i en automat.

Seværdigheder i området
Manneken Pis er en kort gåtur fra havnen og børnene syntes det var en ret spændende historie om den rigtige Manneken Pis og denne her. Og så er det bare en rigtig hyggelig by at gå rundt i.
Der ligger en rigtig fin sandstrand lige ved siden af havnen.