top of page

Endelave Havn (Besøgt sommeren 2021)

Der er sket meget i Endelave Havn. Faciliteter og legeplads er simpelthen blevet spitzenklasse! Det var en hyggelig ø dengang vi var der første gang i 2009, men den er blevet endnu federe på de år der er gået! Med priser der inkluderer alt - både bad, wifi, vaskemaskine og tørretumbler er det her virkelig en havn der egner sig til børnefamilier.

Havnen

Tømmerflåde.jpg

Legeplads

Legepladsen er stadig ret ny og så fin med små trampoliner og andet sjovt.

Her er sådan et par tømmerflåde-pontoner man kan hive sig frem og tilbage i nede ved havnen. Pas på de små fingre ikke kommer i klemme. Og så er der virkelig gode krabbefiskemuligheder.

I forbindelse med spisestederne på havnen er der også minigolf.

Der er kommet en rigtig fin badebro/badested nede på havnen, så ingen undskyldninger for ikke at komme i vandet!

IMG_1551.jpg

Indkøb og transport

Der er ikke langt fra havnen til Endelave By. Her ligger mange spisesteder og forskellige indkøbsmuligheder. Bl.a. sælger Lægeurtehaven et godt udvalgt af lokale produkter. Der ligger en købmand oppe i byen som ud over dagligvarer ogs er posthus og har håndkøbsudsalg fra apoteket.

Det er muligt at leje cykler i spisestederne på havnen. Her er både børnecykler, barnestole, cykelhjelm osv. Se link for priser.

Hygge.jpg

Spisesteder

På havnen ligger en hyggelig havnecafé og en grill. Det er muligt at sidde udenfor i læ og nyde den fantastiske udsigt. Her kan også bestilles rundstykker dagen inden.

Ellers er der Endelave Kro og Caféen i Endelave Lægeurtehave. Begge steder ligger få hundrede meter fra havnen oppe i Endelave By. Længere oppe i byen ligger Endelave Fiske- og Røghus med deres café. Lidt længere væk ligger Møllehuset, Øl & Vinstue.

Toiletter.jpg

Bad-, toilet- og andre faciliteter

Havnebygningen er fra 2011 og fremstår virkelig fin. Bad, vaskemaskine og tørretumbler er inkluderet i havneafgiften. Her er godt med plads! 

Kaninjagt.jpg

Priser på havnen

Kommer snart

Både under 8 m: 130 kr

Både 8 til 12 m: 150 kr

Både 12-15 m: 220 kr

Priserne inkluderer ALT!

IMG_1554.jpg

Seværdigheder i området

Endelave er kendt for sine kaniner. Det lykkedes dog ikke os at se en eneste kanin de dage vi var der - selvom vi gik en lang rute på øen.

Det var meningen vi ville en tur i Lægeurtehaven og til et besøgslandbrug, men det nåede vi simpelthen ikke da turen rundt tog noget længere tid end vi havde regnet med. En lang del af ruten rundt er der for mange sten til at man kan cykle eller have en vogn med desværre.

Udsigten på Anholt
Om os

Vi er en familie på fire. Vores to børn har sejlet med siden de var helt små på vores fantastiske sejlbåd Anna (Maxi 999). Da vores datter var lille boede vi i Roskilde og sejlede rundt i Roskilde- og Isefjordene.  Da vores datter fyldte fem og sønnike for længst havde hilst på, flyttede vi til Kolding hvor vi også bor nu. De sidste tre år har vi sejlet rundt i det sydfynske og en tur helt nordpå til Anholt. Sidste sommer tog vi i sommerferien en afstikker til det nordlige Tyskland (Slien) inden vi igen tilbragte nogle uger i det sydfynske. I år tager vi på sommerferie i det sydsjællandske - gennem det sydfynske frem og tilbage. Typisk sejler vi maks. 4-5 timer om dagen og er nogle dage i de forskellige havne.

 

IMG_2373
IMG_2375
IMG_7230
IMG_2734
IMG_2735
116289239_315739116137329_86604801978995
116430471_297416894917676_61385667428786
116713038_2659471967674868_8569098587721
116345765_330581645004176_19627188256318
109799801_585621985459043_66372732514735
110237930_598566917469432_78814916297737
116253704_694831927769197_76556028227868
Stille morgen ombord
IMG_1543
Vi vi så gerne vide, hvad du tænker
Bedøm osTemmelig dårligtIkke så godtGodtMeget godtFantastiskBedøm os

Tak for beskeden.

© 2019 by Børn Ombord

  • White Facebook Icon
bottom of page