top of page

Fredericia Gl. Havn/inderhavnen (genbesøgt sommer 2024)

Vi besøger ret ofte Fredericia by og vi elsker at være der. Det tager kun godt en time fra Kolding - ud gennem flotte Kolding Fjord og under de to lillebæltsbroer hvor vi ofte spotter marsvin. Og så behøver vi ikke købe en hel masse ind hjemmefra for havnen ligger MIDT inde i byen. Nogle gange kan man være heldig der er et cruiseskib i havnen, og så er det vildt festligt at være i Fredericia. Når der skal vinkes til dem kommer der en garde og der bliver affyret kanonsalut.

Det er ikke længere gratis at ligge i havnen, men til gengæld er der kommet strøm og vand til. Betaling foregår bagved grillbaren. Der er også kommet lidt flere pladser i havnen. Hvis man gerne vil have aftensol, så er det bedst at ligge til så langt til højre som muligt eller i venstre side lige efter indsejlingen.

Havnen

IMG_2730.jpg

Legeplads

Der er ikke en legeplads i havnen, men der er lige kommet en minigolfbane på det rå område. Det er gratis at benytte minigolf og køller og bolde hentes i grillbaren der nu mere er isbar og hedder Kaptajn Gammel Havn. 

 

Der er også kommet en mooncar-bane på havnen.

Desuden er der for få år siden kommet en tarzanbane/park. Man skal gå mod cirkelbroen langs vandet. Ungerne synes det er SÅ fedt og der er fine siddesteder til forældrene.

IMG_2237.jpg

Indkøb og transport

Man bor midt inde i byen. Og Fredericia har alt fra supermarkeder, biograf til lille streetfood. Så der er ikke mange hundrede meter til de forskellige steder. 

Gågaden starter stort set lige ved havnen:-)

IMG_2735.jpg

Spisesteder

Igen, du bor midt inde i byen. Den nærmeste café hedder Mums og ligger lige i havnen. Ved det rå område er der grillbar og is, og på den anden side af vejen begynder gader med barer og caféer. Lidt oppe ad gågaden ligger en hyggelig streetfood hvor man både kan sidde indendørs og udendørs - det er altid en fast del af vores besøg i Fredericia. 

Ca. 1½ km fra havnen ligger cirkelbroen og her er beach bar, beach volley og andre aktiviteter. Billedet er fra beach baren

IMG_2231.jpg

Bade- og toiletfaciliteter

Har ikke noget billede, men der er lavet faste toiletter og brus. Sejlertoiletterne kræver kode, men der er også offentlige toiletter.

IMG_2230.jpg

Priser på havnen

Under 11 meter 235 DKK
12 – 15 meter 285 DKK
Over 15 meter 335 DKK

Der er betalingsautomat ved toiletterne bag grillbaren. Husk pladsnummer og strømstiksnr., for det skal bruges i automaten.

IMG_2734.jpg

Seværdigheder i området

Hvis vejret er godt, ligger voldene fra 1650 ret tæt på og her er en god legeplads og der er beach bar med hængekøjer og dobbeltgynge. Stranden er lækker. Der er volleybane og man kan låne bold i beach baren. Ungerne elsker at være her!

 

På en regnvejrsdag er biografen tæt på. I Fredericia ligger også et Dinos Legeland, men det er nok nemmest med en taxa. Tæt på Dinos Legeland ligger også Den Historiske Miniby i Madsby Parken.

Udsigten på Anholt
Om os

Vi er en familie på fire. Vores to børn har sejlet med siden de var helt små på vores fantastiske sejlbåd Anna (Maxi 999). Da vores datter var lille boede vi i Roskilde og sejlede rundt i Roskilde- og Isefjordene.  Da vores datter fyldte fem og sønnike for længst havde hilst på, flyttede vi til Kolding hvor vi også bor nu. De sidste tre år har vi sejlet rundt i det sydfynske og en tur helt nordpå til Anholt. Sidste sommer tog vi i sommerferien en afstikker til det nordlige Tyskland (Slien) inden vi igen tilbragte nogle uger i det sydfynske. I år tager vi på sommerferie i det sydsjællandske - gennem det sydfynske frem og tilbage. Typisk sejler vi maks. 4-5 timer om dagen og er nogle dage i de forskellige havne.

 

IMG_2373
IMG_2375
IMG_7230
IMG_2734
IMG_2735
116289239_315739116137329_86604801978995
116430471_297416894917676_61385667428786
116713038_2659471967674868_8569098587721
116345765_330581645004176_19627188256318
109799801_585621985459043_66372732514735
110237930_598566917469432_78814916297737
116253704_694831927769197_76556028227868
Stille morgen ombord
IMG_1543
Vi vi så gerne vide, hvad du tænker
Bedøm osTemmelig dårligtIkke så godtGodtMeget godtFantastiskBedøm os

Tak for beskeden.

© 2019 by Børn Ombord

  • White Facebook Icon
bottom of page